onsdag den 15. august 2007

23. ting

Faktisk havde jeg ikke på forhånd forestillet mig, jeg ville blive så optaget af "23 ting" programmet, at jeg havde lyst til at kaste mig over det ved enhver given og måske - ikke-given - lejlighed. Men sådan har det været. Og hvad kan man så udlede af det? Tja, moralen kunne måske være noget i retning af, at "når leg kobles sammen med lyst,bliver det til læring" eller, "når lyst kombineres med læring, bliver det en leg" eller en tredje variant. Summa summarum: Jeg har følt mig udfordret både systematisk (de mange koder og konti, der skulle holdes styr på) og også lidt kreativt (min blog er præget af stor billedrigdom, men vist ikke blandt de mest stilrene) - og også på andre måder. Jeg har nydt godt af det sociale aspekt omkring "23 ting" både i teamet og udenfor teamet på tværs af faggrænser. Hvad den konkrete hverdagsbrug angår, kan jeg ikke svare på stående fod, men er under alle omstændigheder en positiv erfaring og oplevelse rigere, som er med videre frem og hvor jeg sagtens kunne ønske mig mere af samme skuffe!
Tak også til Monica for en god vejledning i programmet og til Charlotte, fordi hun gav os et puf!
Sådan set er jeg slet ikke færdig, mangler stadig nogle afpudsninger og ting, jeg gerne vil dybere ind i, bl.a. Second Life. Desuden ser jeg også meget frem til at læse andres blogs fra en ende af!

fredag den 10. august 2007

22.ting



Billedet forestiller mit andet jeg, Ghita Sella,som netop har besøgt en udstilling på Infoisland. Jeg vil ikke sige, jeg kender hende specielt godt - hvad man så kan lægge i det, psykologisk set - men hun er i hvert fald en noget mere ungdommelig og mere sensuel udgave af mit virkelige jeg. I dag, da jeg mødte hende første gang, havde hun ingen tøj på - det fik hun dog hurtigt! Jeg tror, hun er god til at hoppe i trampolin. Det kan jo være, jeg får et nærmere forhold til hende efterhånden, hvis vi får nogle gode oplevelser sammen.
I dag (13/8)har Ghita mødt en masse nye mennesker, nogle af dem har hun talt lidt med og et par af dem er hun blevet venner med. Hun har også danset rundt i "Romantic Starlight Ballroom".